Indien på dansk

McKinsey Quarterly har en artikel om hvordan Indien kan udløse potentialet i deres fremstillingsvirksomheder. For mig er det interessante ikke at det udelukkende er den indiske regering, der skal iværksætte reformer – men især at en stor del af ansvaret ligger hos virksomhederne. Dette er en rigtig vigtig pointe. Den enkelte indiske fremstillingsvirksomhed har et stort potentiale, men de bliver nødt til selv at indføre ændringer for at kunne drage nytte.
De indiske fremstillingsvirksomheder ligger i evner og kompetencer under deres globale konkurrenter. Der er simpelthen et stort potentiale i at fokusere på produktivitet og træning af kompetencer. Dette er i hvert nødvendigt for at de indiske virksomheder kan konkurrere globalt såvel som på hjemmemarkedet.
Netop det indiske hjemmemarked er en vigtig faktor, da en stærk vækst forventes vil medføre højere indenlandsk forbrug. Så indiske fremstillingsvirksomheder skal fokusere på både eksport og hjemmemarked.
Et af de områder hvor de indiske virksomheder især kan forbedre sig er som nævnt produktivitet men også ledelseskompetencer – eksempelvis indenfor drift.

Her en oversigt over områder hvor de indiske virksomheder kan forbedre sig:

Kilde: McKinsey Quarterly

Men læs artiklen her: https://www.mckinseyquarterly.com/Fulfilling_the_promise_of_Indias_manufacturing_sector_2943

Jeg blev via Leo Exter fra Westartup opmærksom på dette blogindlæg på HBR af Jeffrey F. Rayport omkring Indiens digitale økonomi.

Grundlæggende er pointen at Indien og dets digitale industri vil opleve en stor fremgang over de næste år – primært drevet af at flere og flere indere får adgang til internettet, og det hovedsageligt via mobile platforme.

God læselyst!

Det minder lidt om et tidligere indlæg samt en præsentation jeg afholdt i Wien sidste år:

Jeg deltog i sidste uge i London School of Economics’ Emerging Markets Forum på Lancaster Hotel i London.

Fokus var især på økonomi, investeringer, finanser mv. med titler på sessions som ’Investing in Emerging Markets’, ’Private Equity’, ’Capital Flows & Foreign Exchange’, ’Oil & Gas’ and ’Investment in ’Sub-Saharan Africa’. Dog var der også blødere emner som sociale medier, kunstmarkeder og bæredygtig udvikling på agendaen. Se dette link for et fuldt program.

Opbygningen og tilrettelæggelsen var koncentreret omkring paneldiskussioner med mere eller mindre prominente fageksperter fra forskellige renommerede institutioner.
Et af de centrale temaer på tværs af emner og paneler var den fremtidige udvikling i forholdet mellem emerging markets (især Kina) og udviklede lande. Hvordan vil Kina gebærde sig som en magtspiller på de internationale økonomiske og politiske scener. Desuden blev Euro-zone krisen også ofte nævnt – samt den generelle økonomiske krise i vesten efter 2008. Generelt var der ikke konsensus omkring fremtiden – og eventuelle positive eller negative udvikling.
Der var både pessimister og optimister til stede, hvilket i enkelte tilfælde medførte nogle stærke diskussioner blandt paneldeltagere.

Douglas Clayton fra Leopard Capital holdt et ganske interessant oplæg om hvordan de investerer i ‘Frontier markets’, som de mener er prægede være under stærke ændringer (f.eks. krig, naturkatastrofer, ideologi), fattige og upopulære. En god faktor for dem var hvorvidt McDonalds var tilstede eller ej. De har bl.a. tidligere været hurtigt inde i Cambodja og er nu på vej ind i Haiti. De arbejder tæt sammen med bl.a. Verdensbanken samt forskellige udviklingsbanker.
Yderligere fokuserede Douglas Clayton på hvordan de bekender sig til en kontrær skole, hvor de gør hvad andre mener er en dårlig ide.

David Murrin fra Emergent Asset Management og forfatter af bogen ‘Breaking the Code of History‘ præsenterede sin teori om imperiers op- og nedture. Ifølge ham vil den vestlige kultur og det amerikanske imperium blive overhalet af det hastigt voksende kinesiske imperium. Dette vil dog ikke ske fredeligt, da et imperium vil bekæmpe nedture med alle midler.
I forhold til Indien, så mente David Murrin at Indien kunne være en stærk potentiel partner for Vesten.
Desuden anbefalede David Murrin lidt utraditionelt at investere i den Demokratiske Republik Congo.

Guy Elliott fra Rio Tinto præsenterede deres syn på emerging markets – og hvordan de arbejdede med Michael Porter’s koncept shared value. De så shared value i forhold til emerging markets som et spørgsmål om andre industrier skulle have noget ud af investeringer. Eksempelvis nævntes at cruise-skibe i en Rio Tinto-havn, som ellers var bygget til udskibning af naturressourcer. Overordnet kom dette fokus på og deres forståelse shared value til at fremstå relativt akavet – og mest af alt som en del af et employer branding-initiativ. Hvilket Guy Elliott også mere eller mindre forklarede sin tilstedeværelse med.

Corporate governance blev også berørt og her var anbefalingerne  blandt andet at konteksten er meget stærkere i emerging markets (eks. i form af historiske nederlag mv.) samt at personlige relationer er nøglen. De personlige relationer skal især ses som et præventivt værktøj i forbindelse med kontroverser imellem samarbejdspartnere. Da retssystemet ofte ikke kan håndtere kontroverser, så er det nødvendigt at have disse personlige relationer samt involvere stærkt respekterede mæglere.

John Studzinski fra Blackstone Advisory afholdte den afsluttende keynote og fokuserede bl.a. på middelklassen i emerging markets.
Ifølge Studzinski vil eksempelvis den indiske middelklasse i 2020 udgøre 11% af globale samlede forbrug blandt middelklassen. Og i 2030 23%.
Studzinsky tillagde desuden også sociale medier en stærk rolle – bl.a. i form af øget aktivisme.

Du kan læse mere om eventet på hjemmeside. Desværre var der ikke internetadgang under konferencen, hvilket bl.a. medførte en svag tilstedeværelse på de sociale medier, så følgende Twitter hashtag #lseemf er ikke videre anvendeligt.

Hvad er Indien? Hvad er det indiske marked? Hvordan på det indiske marked? Hvorfor Indien? Er du nysgerrig om muligheder på det indiske marked og om Indien?

Deltag på dette forløb om Indien og få inspiration og et unikt indblik i det indiske samfund og marked. Et forløb der inkluderer tur til Indien – og rådgivning før, under og efter.

JRK- Connecting India & Denmark og samarbejdspartnere giver dig en særlig mulighed for at opleve epicenteret i en af verdens største og hurtigst voksende økonomier.

Jeg har tilføjet et link i min blogroll til højre – www.sourcingsnak.dk. En virkelig interessant blog om sourcing, som jeg kun kan anbefale at kigge videre på.

Bloggen skrives af Martin Dommerby fra KalpaVruksh Technologies. Hvis du overvejer softwareudvikling kan det bestemt væreinteressant at kigge videre på dem.

Martin er også påbegyndt  en interessant serie af video-indslag: Outsourcing på 30 sekunder – se mere her.

God læselyst!

Jeg vil med dette nytårs-indlæg sige tak for 2011 til læsere af bloggen. Det har været et lærerigt år med spændende projekter forbundet med Indien samt endnu mere indsigt i CSR og sustainability hos Maersk Line.

Jeg har eksempelvis afholdt arrangement om Indien og mulighederne på det indiske marked på Copenhagen Business School (Læs mere – og se præsentationer – he) og arbejdet på forskellige markedsanalyser af det indiske marked for danske virksomheder indenfor markedsresearch, sociale medier, iværksættere og entrepreneurship og meget andet.

Desuden har jeg været involveret i forskellige projekter forbundet med sustainability, bæredygtighed og CSR hos Maersk Line.

Jeg har ydet rådgivning til forskellige virksomheder og personer om muligheder på det indiske marked – og hvordan de bedst udnytter disse muligheder.

Alt i alt har 2011 været et rigtig godt år – såvel professionelt som personaligt. Tak til alle jer der har været en del af dette!

Jeg glæder mig til endnu større oplevelser i 2012!

Godt nytår!

Der har i løbet af efteråret været en stor debat i Indien om udenlandske investeringer i detailhandel. Den indiske regering har foreslået at gøre det muligt for ‘multi-brands’ detailhandel (fx. supermarkeder der sælger forskellige mærker varer)  at kunne tage op til 51% ejerskab – hvilket er begrænset idag. Kort fortalt, ville det åbne op for investeringer fra eksempelvis Walmart, Tesco, Carrefour etc.

Dette forslag fra regeringen blev ikke modtaget med åbne arme fra oppositionen – samt den indiske offentlige opinion.

Forslaget vækkede mange følelser i den indiske politiske debat – og nu er forslaget midlertidigt holdt tilbage. Det er i hvertfald ikke lykkes regeringen at komme videre med det.
Et af argumenterne imod forslaget var at eks. Walmart ville ødelægge den indiske økonomi – samt de indiske lønmodtageres forhold.
Argumenter for forslaget gik bl.a. på at det ville hjælpe på investeringer i infrastruktur (eks. cold chain) mm.

Jeg kan anbefale følgende videre læsning:

- På Wikipedia
- Blog om hvorfor Indien ikke skal frygte Walmart 

I forhold til ledelse i de store indiske konglomerater, så er der en udbredt mangel på fokus på den mere strategiske del af ledelse – eksempelvis udarbejdelsen af vision, mission og værdier. Det er i hvert fald argumentet i denne artikel fra Forbes India.

På grund af den økonomiske vækst i Indien har mange topledere gået efter de nemme gevinster – og uden en strategisk tilgang. Dette gælder ifølge artiklen især topledere i de forskellige konglomerater som i løbet af vækstperioden har spredt sig ud over alt for mange – forskellige – forretningsområder. Der har simpelthen ikke været tilstrækkeligt fokus på kernekompetencer.

Om dette er sandt eller ej, så er der sikkert en pointe i diskussionen omkring konglomerater. Kan de sprede sig for meget? I indisk henseende er klassikeren Tata, som beskæftiger sig med alt fra te, stål til IT over bilproduktion – samt meget mere. Dette falder jo klart udenfor den tendens som er set i vestlige lande de sidste år, hvor firmaer ikke skal træde udenfor deres kernekompetencer. Et eksempel hjemme fra Danmark er selvfølgelig A.P.-Møller Mærsk.

Men uanset vil det efter min erfaring være fordelagtigt for mange indiske virksomheder at arbejde mere struktureret med dette. Især mindre virksomheder er ikke fokuseret på dette – hvilket falder lidt udenfor ovennævnte artikel.

En model som jeg finder anvendelig når skal arbejdes med vision, mission, værdier og målsætninger er denne:

Mission – Hvorfor vi eksisterer
Værdier – Hvad vi tror på
Vision – Hvad vi vil være
Vores målsætninger – Hvordan vi kommer dertil

Jeg faldt for et stykke tid siden over en interessant artikel i Forbes India om Amazons muligheder på det indiske marked. Jeg vil i det følgende kort kommentere nogle af de anbefalinger, der præsenteres i artiklen.

For det første er det pga. reglerne for udenlandske investering på dette område nødvendigt at finde en lokal partner. Her er der efter min mening mange forskellige faktorer at tage hensyn til – faktorer som har at gøre med de andre anbefalinger: logistik og kontanter.

Logistik og levering kan være en udfordring i Indien – og kan være nødvendigt at have egne udbringere fremfor postvæsen og eksisterende logistikvirksomheder.
Desuden spiller indernes forkærlighed for kontaktbetaling også en faktor i forhold til levering,  hvilket kan tale for en egen leveringsservice – selvfølgelig afhængigt af budget og varetype.

Der skal desuden også være et fokus på kontantbetaling – og dette skal tages i betragtning i udarbejdelse af strategi og forretningsmodel. Det begrænser jo på enkelte områder.

I forhold til identificering af den rette partner vil det måske være en fordel at lede efter en med erfaring indenfor netop logistik og kontantbetaling.

Hvis Amazon træder ind på det indiske marked vil det også medføre konsekvenser for eksisterende spillerede på markedet for nethandel. Der vil ikke længere være behov for mange mindre spillere – da Amazon kan spille på mange forskellige markeder.

Et dansk spiller indenfor nethandel, som er gået ind på det indiske er just-eat - og dette skete gennem med partnerskab (læs opkøb) af den eksisterende spiller HungryZone. Tjek just-eat.in.

Nærmest alle der har været i Indien (eller spist på en indisk restaurant i Europa), kender øllen Kingfisher. Bag Kingfisher står ‘the King of Good Times’ (jvf. sloganet) Vijay Mallya. Han er chef for United Breweries samt flyselskabet Kingfisher (hvem har ikke haft lyst til at flyve med Carlsberg Airlines?).

United Breweries og deres mange produkter er nu ved at miste grebet omkring spiritus-industrien i Indien – hvor Pernod Ricard klarer sig forbløffende godt, og der måske er en ny ‘King of Good Times’.

Jeg vil anbefale at læse denne interessante artikel omkring skiftet på tronen.